48 timer for klimaet
48 timer for klimaet
Den Grønne Studenterbevægelse er til stede foran Christiansborg (Rigsdagsgården) i 48 timer op til Folketingets åbning.
Efter en lang sommer åbner Folketinget tirsdag den 2. oktober. Vi vil sikre os, at politikerne husker klimaet i det nye folketingsår!
Derfor vil vi være til stede foran Christiansborg (Rigsdagsgården, modsatte side af trappen) i 48 timer op til Folketingets åbning fra søndag den 30. september klokken 12 til tirsdag den 2. oktober klokken 12.
I løbet af de 48 timer vil vi arrangere en række forskellige aktiviteter, der involverer alle os der udgør den næste generation. Der vil blandt andet blive arrangeret børnevenlige aktiviteter med ansigtsmaling og byg-din-egen-vindmølle, tovtrækning med gymnasieelever, morgenmad til de morgentravle, fællessang med guitar og ikke mindst godnathistorier til alle de grønne studenter der overnatter i soveposer. De forskellige aktiviteter vil blive afsløret løbende, men I kan godt glæde jer allerede.
Arrangør: Den Grønne Studenterbevægelse.