Aalborg 3. april: En løsning for alle
Aalborg 3. april: En løsning for alle
Fagpolitiske taler og musik på Gammeltorv fra klokken 17.
Fagforeningerne i Nordjylland står skulder ved skulder og holder demonstration den 3. april på Gammeltorv i Aalborg. Fra klokken 17 til 19 er der fagpolitiske taler og musik ved Hasses Farfar og Peter & de andre kopier.
"Her vil vi fortælle arbejdsgiverne, at vi vil have en forhandlet løsning #EnLøsningForAlle," skriver fagforeningerne i Nordjylland og fortsætter:
"Som offentligt ansatte leverer vi hver dag et værdifuldt stykke arbejde til gavn for alle i vores samfund. Arbejdsgivere i stat, region og kommune skal derfor gøre op med sig selv, om vores arbejde ikke skaber mere værdi i samfundet, end den løn og arbejdstid de stiller os i udsigt.
Vi er 800.000 ansatte, som rammes af udhulingen af den offentlige sektor og de offentlige overenskomster. Det vedrører os alle, og derfor skal der findes en løsning!
Tag din kollega eller dine familiemedlemmer under armen og hør mere om overenskomstsituationen. Fagforeninger på tværs af Nordjylland står sammen om #EnLøsningForAlle."