15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsløse aktionerer i Randers

Arbejdsløse aktionerer i Randers

Klokken 9.30 i dag vil utilfredse arbejdsløse møde op på Kasernen.

24 okt 2014

"Hvor er jobbene?" Det spørgsmål vil på fredag den 24. oktober blive stillet på jobcentre i København, Aarhus, Aalborg og Randers. I alle fire byer aktionerer arbejdsløse mod forringelser af dagpengeregler, kontanthjælpsreformen og den generelt dårlige behandling af arbejdsløse.

De arbejdsløse vil i hver by samles på et jobcentre og stille krav om job.

"Den fattiggørelsespolitik, der har været ført de senere år, bygger på en løgn! Nemlig løgnen om, at hvis de arbejdsløse får nok pisk, skal de nok finde et arbejde. For knap to år siden – lige før den nye dagpengelov trådte i kraft – blev der gennemført en lignende aktion under den samme overskrift. Den eneste forskel fra dengang, er at det nu er blevet bevist, at det var løgn:

Kun ganske få har fået arbejde, medens 41.000 har mistet deres dagpenge mod de forventede 2-4000. Og tendensen til, at folk finder arbejde lige før falddatoen, har været ganske ubetydelig. Ændres loven ikke, vil 60.000 have mistet deres dagpenge inden 2016: Baseret på noget, som i 2012 var en fejl, i 2013 dokumenteret forkert og i 2014 en lodret løgn. Med andre ord er alle lovens forudsætninger faldet til jorden. Derfor må den laves om – NU", skriver arrangørerne bag fredagens aktioner.

Aktionen i Randers starter klokken 9.30 på Kasernen.