26 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arla Food Fest-protest

Protest

Arla Food Fest-protest

Protest ved Arla Foods PR-event. Det sker på hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade i København, lørdag klokken 10-18, søndag klokken 9-17.

27 aug 2016

Den 27. og 28. august afholder Arla sin årlige PR-event, Arla Food Fest, i Kongens Have.

På hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade i København, lørdag den 27. august klokken 10-18 og søndag den 28. august klokken 9-17, arrangerer Go Vegan en stille, fredelig protest med skilte og folderuddeling, og de indbyder også andre til at deltage.

Go Vegan anklager mælkeindustrien for dyremishandling og for usund kost.

I Kongens Have "lokker mælkemastodonten unge teenagere og børnefamilier med popmusik og gratis produkter i håbet om at fremtidssikre forretningen. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at oplyse gæsterne til Arla Food Fest om, at mælk kommer fra sørgende mødre, og at man – i modsætning til hvad Arla ihærdigt forsøger at bilde folk ind – sagtens kan leve sundt og godt uden komælk," skriver arrangørerne og fortsætter:

"Arla og resten af mælkeindustrien er presset, og deres markedsføring bliver mere og mere desperat. Det er nu, vi skal øge presset og gøre vores til, at Arlas aktuelle propagandaoffensiv bliver en bragende fiasko."

Go Vegans kampagneside hedder: www.mælkefabrikken.dk – og du kan finde Go Vegan på Facebook.