Bahrain - revolutionen som nægter at dø
Bahrain - revolutionen som nægter at dø
Udstilling og taler i København på toårsdagen for den bahrainske revolution.
I anledning af toårsdagen for den bahrainske revolution organiserer Bahrain Human Rights Defenders, BHRD, en billedudstilling på Nytorv i København torsdag den 14. februar klokken 14 - 17.
Udstillingen fortæller historien bag den bahrainske revolution, fra den brød ud den 14. februar 2011 og indtil i dag. Desuden skildrer den overtrædelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af folket i Bahrain udøvet af Al-Khalifas regime.
Udstillingen er åben for alle og finder sted i et stort telt, som er forsynet med varmluftsgasovn, så man kan holde varmen, mens man ser på billederne.
Der serveres gratis kaffe/te til alle, og roser uddeles til de første hundrede gæster.
Et tre meter højt "Perlemonument" - revolutionssymbolet - vil blive genopbygget.
Klokken 16 vil et medlem af BHRD samt Ole Hoff-Lund, pressechef og redaktør hos Amnesty International Danmark, holde tale. Desuden vil en tiårig dansk-bahrainsk pige læse en selvskrevet tekst op i anledning af årsdagen.