Bevar Kvinfo
Bevar Kvinfo
Kampagne kører for at bevare Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Arrangement nytårsdag hos Kvinfo, Christians Brygge 3 i København.
KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Kvinfo er samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion, nationalt og internationalt.
"LA og regeringen truer Kvinfos eksistens. Vi kæmper imod. Deltag i kampen og inviter dine venner til at være med!" Sådan lyder opfordringen fra Kvinfo, som fortsætter:
Vi har fra i dag og frem til 1. januar 2018 til at sikre, at Mette Bock og LA's planer ikke lykkes. Det er fra den dato, kulturministeren ønsker Kvinfos bibliotek officielt nedlagt (eller "sammenlagt".) Det vil sige, vi handler nu og frem til den 1. januar 2018.
Du opfordres til: At skrive en støttebesked på Facebook og kontakte dit netværk og invitere dem til gruppen og skifte dit profilbillede eller cover til "Bevar Kvinfo"; at holde dig opdateret på begivenheden der opdateres løbende. Spred ordet: #bevarkvinfo
En række arbejdsgrupper er ved at blive nedsat, der hver især bliver en vigtig del af den videre strategi for at bevare Kvinfo. Vil du være være tovholder på en gruppe, så skriv en privat besked til os. En undergruppe kunne for eksempel være: Kunstnere for Kvinfo, forskere for Kvinfo, studerende for Kvinfo, forfattere for Kvinfo, folkeskoleelever for Kvinfo.
Kampagnen kulminerer den 1. januar klokken 12 til 20 hos Kvinfo, Christians Brygge 3 i København.