Den 2. marts tager Arbejdermuseet og hjælpeorganisationen Børn, Unge og Sorg hul på emnerne død og sorg, når pop op-udstillingen "Bryd tavsheden" åbner.

I udstillingen giver unge, der selv har mistet en mor eller far, et personligt indblik i, hvordan det er at være ung, når man bærer rundt på den største sorg af alle. De unge viser ved at fortælle om deres egne oplevelser og følelser, hvordan vi kan nedbryde tabuer om døden og begynde at tale om emner, som de fleste af os har svært ved at forholde os til. Det viser de blandt andet gennem breve, som de har skrevet til deres afdøde mor eller far.

Udstillingen er en del af Arbejdermuseets særudstilling Uhørt Ungdom.

– I Uhørt Ungdom stiller vi skarpt på unges demokratiske selvtillid og ret til at blive hørt. Derfor arbejder vi sammen med mange forskellige unge. Her er det unge fra Børn, Unge og Sorg, som sætter et meget vigtigt emne på dagsordenen, nemlig hvordan det er at være ung og skulle træffe en masse valg i livet og samtidig kæmpe med en stor sorg, siger museumsinspektør Jacob Thorek Jensen.

Da min far døde, blev jeg ensom

En af de unge, som er med i udstillingen, er Cecilie Frydenlund Nielsen. Hun har selv mistet sin far og er frivillig i Børn, Unge og Sorg.

– Nogle måneder efter min fars død var der mange, der sagde, at jeg var stærk og klarede det så flot. I virkeligheden så de slet ikke, hvor dybt ulykkelig jeg var bag facaden, og jeg havde svært ved at give udtryk for det. Jeg blev meget alene med min sorg. Jeg havde ikke overskud til at bede nogen om at lytte, og mange spurgte ikke ind, fordi de var bange for at gøre mig ked af det, fortæller Cecilie og fortsætter:

– Jeg håber, at udstillingen både kan hjælpe andre unge med at åbne op omkring deres sorg og give andre et indblik i, hvordan det er at leve videre med savnet af en forælder. Måske kan det give nogen modet til at gå hen til den unge og spørge, hvordan han eller hun har det. Jeg håber, vi kan inspirere til at bryde tavsheden omkring døden ved selv at dele vores historier.

Spørg om sorgen

De unge fra Børn, Unge og Sorg, der er med til at lave udstillingen, arbejder til dagligt som frivillige med at rådgive andre børn og unge om den store sorg.

– Vi deler ud af vores tanker og forsøger at skabe et frirum for nogle af de mange unge, som sidder med et tab. Men vi får også en masse igen. Vi får selv talt om vores tab igen og igen og lærer, at det er okay at være ked af det – også flere år efter, at vores forælder er død, siger Anette Høite Hansen, som er frivillig i Børn, Unge og Sorg.

Hun og de andre unge har blandt andet taklet deres sorg ved at skrive breve til deres afdøde forældre, som kan ses i udstillingen.

– Det er vores inderste tanker, rettet direkte mod den, vi har mistet. Ved at vise brevene frem bryder vi tavsheden, og vi håber, at de, der ser udstillingen, vil gøre det samme og tale åbent om sorgen, næste gang de møder en ung, der har mistet, siger Anette Højte Hansen.

Samme ønske har Preben Engelbrekt, der er direktør i Børn, Unge og Sorg:

– De fleste mennesker reagerer på andres sorg med en larmende tavshed. Mange er bange for at gøre ondt værre ved at sige eller gøre noget forkert. De fleste unge, der har mistet, længes efter at tale naturligt om det og får det bedre, når de fortæller historien igen og igen. At bryde tavsheden er netop det, de unge gør i Arbejdermuseets særudstilling Uhørt Ungdom.

Udstillingen kan ses frem til 30. marts på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K.