17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cuba – USA: Tøbrud på vej eller ny strategi?

Debatmøde om Cuba

Cuba – USA: Tøbrud på vej eller ny strategi?

En dansker bosat i Cuba og to cubanere på besøg i Danmark – bedre oplæg om Cuba får du ikke, skriver Dansk-Cubansk Forening.

Kan cubanere leve af at sælge hjemmedyrket salat fra en ladcykel? Tre oplægsholdere er klar til at svare på ethvert spørgsmål om Cuba.
FOTO: Martin Østerlin/Svensk-Kubansk Forening
1 af 1
18 sep 2015

Hør dansker bosat i Cuba og to cubanske lærere, som gæster Danmark, fortælle og svare på spørgsmål om et Cuba i forandring: Henrik Thejl, cand. mag. i spansk og samfundsfag; Verky Vázquez Moreno, lærer og skoleleder i Cuba; Miguel Enrique Martell, universitetslærer og medlem af Cubas nationalforsamling.

Deltagerne få et bud på, hvordan den almindelig cubaner oplever de nye tider.

Gå ikke glip af denne enestående lejlighed til at få førstehåndsinformation om, hvordan cubanerne oplever den nye økonomiske virkelighed samt de ændrede politiske toner fra USA, lyder det fra Dansk-Cubansk Forening.

Mødet er i København på fredag den 18. september fra klokken 19 til 22 i Valby Kulturhus på Toftegårds Plads.

Henrik Thejl, som bor og lever i Cuba nu på i 14. år, har som ingen anden dansker indsigt i Cubas hverdag og virkelighed.

Hovedvægten på aftenens oplæg vil være på den nye økonomiske linje i Cuba samt USA's ændrede Cuba-politik. Et bud på, hvordan den almindelig cubaner oplever de nye tider.

I løbet af aftenen vil der blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, både til Henrik Thejl og til de to cubanske lærere, som er på rundrejse i Danmark og besøger skoler i hele landet; nemlig folkeskolelærer Verky Vázquez Moreno og universitetslærer Miguel Enrique Martell, der er valgt til Cubas nationalforsamling.

De to cubanere er i Danmark fra den 15. september til den 4. oktober. Frem til den 25. september i Københavnsområdet, den 26. i Kerteminde og Odense på Fyn, den 27.-30. i Aarhus og den 1.-2. oktober i Kolding. Der bliver alle steder mulighed for at møde cubanerne. Følg med i Arbejderens kalender.

Valgårdsvej 4, Valby

fredag den 18. september klokken 19-22