Danske allierede krigssejlere 1940-1945
Danske allierede krigssejlere 1940-1945
Foredrag ved Morten Bach på Nationalmuseet i København. Arrangør: Frihedsmuseets Venner.
Under Anden Verdenskrig sejlede cirka 6000 danske søfolk i allieret tjeneste. Over 1050 danske søfolk blev derude og døde, faldt i kampen mod nazismen.
Det var disse søfolk, der blev de første danske frihedskæmpere, og hvis fortjeneste det var, at Danmark kunne kalde sig allieret, da krigen var slut. De fik ingen fortjeneste og ingen tak af det officielle Danmark, da de efter krigen vendte hjem.
De kom ikke i samlet flok men vente hjem ‘drypvis’. De gjorde ingen heltestatus af sig selv. De sejlede bare!
På Nationalmuseet i aften fortæller Morten Bach, inspektør i Det Internationale Transportarbejderforbund, ITF, om disse søfolk og deres liv og hverdag i disse år og viser Maj Wechelmann´s film ”Rapport fra de druknede og de glemte”.
"En stærk, rørende og barsk film, der fortæller om de danske, svenske, norske, islandske og færøske søfolk, der sejlede i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig," skriver arrangøren, Frihedsmuseets Venner.
Frihedsmuseets Venner er en støtteforening for Museet for Danmarks Frihedskamp, Frihedsmuseet, en del af Nationalmuseet. Du kan læse om foreningen og melde dig ind på fmv.dk
Nationalmuseet
Ny Vestergade 10, København
tirsdag den 20. september klokken 19
>> FMV