16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Debat om retsforbeholdet i Roskilde

Folkeafstemning

Debat om retsforbeholdet i Roskilde

Er du i tvivl, hvor krydset skal sættes, så mød op på lørdag i Byens Hus i Roskilde eller i Cafe Kæft i Hundested.

28 nov 2015

I den sidste weekend før den historiske folkeafstemning den 3. december sker et væld af aktiviteter landet over.

I Roskilde kan dem, der stadig er i tvivl om ja eller nej, møde forskellige politikere på Stændertorvet på lørdag mellem klokken 10 og 13. Samtidigt i Byens Hus, som også ligger på Stændertorvet, er der mellem klokken 10:30 og 12:30 offentligt møde – særligt målrettet tvivlere – om folkeafstemningen og retsforbeholdet. Mødet finder sted på 1. sal, indgang gennem turistkontoret.

Her vil en række politikere fra hele det politiske spektrum argumentere for, hvor de synes, krydset bør sættes. Fra Folkebevægelsen mod EU deltager Karina Rohr Sørensen. Efter en kort præsentation fra hver enkelt politiker vil panelet besvare spørgsmål fra salen.

Hundested

I Café Kæft i den økologiske landsby lørdag klokken 15 kan tvivlere høre om retsforbeholdet fra A til Z fra Søren Søndergaard, MF Enhedslisten, og Benny Nielsen, Alternativet, næstforperson, lokalforeningen i Halsnæs. Adressen er: Solen 1A, Torup, Hundested. Arrangør er Folkebevægelsen mod EU, Halsnæs komite.