11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Debatmøde om arbejdsløshed

Kommunalvalg

Debatmøde om arbejdsløshed

Debat på Frederiksberg med S-SF-Ø-politikere om arbejdsløshed blandt akademikere.

12 nov 2013

Hos Dansk Magisterforening (DM) på tirsdag er der debat om arbejdsløshed med tre kandidater til kommunalvalget i København: Susan Hedlund, Socialdemokraterne; Sisse Marie Berendt Welling, Socialistisk Folkeparti; og Jean Thierry, Enhedslisten.

Arrangørerne spørger: Hvad vil politikerne gøre for at skabe jobs for ledige akademikere? Hvorfor skal private firmaer, såkaldt "anden aktører", tjene penge på arbejdsløshed? Hvorfor tillader politikerne, at arbejdsløse tvinges til at arbejde gratis gennem løntilskuds- og praktikordninger? Hvordan kan Københavns Kommune gå foran med en progressiv og solidarisk beskæftigelsespolitik?

Mødet arrangeres af 3A - Aktive Arbejdsløse Akademikere. 3A er et åbent, kritisk netværk for ledige akademikere, organiseret i DM. Netværket kæmper for et rummeligt arbejdsmarked og en solidarisk beskæftigelsespolitik.

Mødet finder sted tirsdag den 12. november klokken 17-19 hos DM, Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Undervejs bliver der budt på en lille forfriskning. Regner du med at deltage, vil arrangørerne gerne have din uforpligtende tilmelding på: dm.arbejdslos@gmail.com