Debatmøde om EU's militarisering
Debatmøde om EU's militarisering
Folkebevægelsen mod EU indbyder til oplæg og debat i København på lørdag.
EU-toppen er i gang med at styrke EU’s militære side. Det gælder for eksempel flere penge til militær forskning, udviklingen af et “ambitiøst, permanent” militært samarbejde og at udsendelse af EU’s kampgrupper fremover skal betales over EU-budgettet.
Folkebevægelsen mod EU afholder derfor et åbent møde om EU’s militarisering. Det foregår lørdag den 26. august klokken 14 til 16 hos Malernes Fagforening, Lygten 10 i København.
Mødesproget er dansk, engelsk og norsk. Hovedpointer fra engelsk bliver oversat til dem, der ønsker det.
Program:
14:00 til 14:10 Velkomst ved Rina Ronja Kari (medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU)
14:10 til 14:25 Er EU et fredsprojekt? ved Lave K. Broch (1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU)
14:25 til 14:40 Hvilke alternativer er der til EU’s militarisering? ved Edward Horgan (international sekretær i PANA – Peace and Neutrality Alliance, Irland) og tidligere major i den irske hær)
14:40 til 14:55 EU-militarismen tages til retten. En retssag mod Nobel Foundation og dens brug af fredsprisen ved Fredrik S. Heffermehl (advokat, forfatter og medstifter af Nobel Peace Prize Watch).
14:55 til 15:10 pause
15:10 til 16:00 spørgsmål og debat
>> SE INDKALDELSEN