Demo mod nazisme og krig i Ukraine
Demo mod nazisme og krig i Ukraine
Demonstration på Højbro Plads i København mod nazisme og diktatur – for fred og ytringsfrihed.
Cph Info Debat Center indkalder til protestdemonstration mod krig og folkemord begået af den nuværende regering i Ukraine.
"Ukraines nuværende magthavere har skabt kaos i Ukraine præget af vandalisme, terror og militære operationer mod den fredelige befolkning. I den sydøstlige del af landet, der ikke accepterer det nye fjendtlige styre, beder folk om forhandlinger. Vi konstaterer massemord på befolkningen i det østlige Ukraine – i stedet for forhandlinger blev der sendt bombefly mod den østukrainske befolkning. Desuden bruger den ukrainske hær tunge våben mod boligkvarterer i Østukraine", skriver arrangørerne og fortsætter:
"Hermed inviterer vi til demonstration mod krig og folkemord i Ukraine og for en fredelig løsning af konflikten. Vi inviterer til demonstration, fordi mediernes deltagelse og oplysning kan hindre optrapning af krig i Ukraine og redde menneskers liv. Folkemordet begået af juntaen i Ukraine skal stoppes!"
Demonstrationen, der finder sted på fredag klokken 16-20 ved Absalon-statuen på Højbro Plads i København, er imod: Terror og vold – nazisme og nazidiktatur – racisme, antisemitisme og russofobi. Og for: Fred og ytringsfrihed, respekt for menneskerettigheder, demokrati og humanisme.