03 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Demokratiets tilstand i EU

Demokratiets tilstand i EU

Rune Lykkeberg stiller op til et interview om demokratiets tilstand på møde i København arrangeret af Oplysningsforbundet DEO.

12 mar 2013

Oplysningsforbundet DEO, hvis formål er at fremme debat og oplysning om EU, har for tiden en debatmøderække med titlen: "Hvad er demokrati - i EU?"

Andet debatmøde er med Rune Lykkeberg; det finder sted tirsdag den 12. marts klokken 17 - 18:30 i Vartov, store sal, Farvergade 27 i København.

Hvordan står det til med demokratiet i det EU, der lige nu er under hastig forandring? Rune Lykkeberg er aktuel med demokratibogen "Alle har ret" og stiller her op til et kritisk interview om demokratiets tilstand.

Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i DEO, stiller kritiske spørgsmål til Rune Lykkebergs forståelse af demokrati. Og sammen diskuterer vi os frem imod, hvad et europæisk demokrati egentlig bør være.

Hvad er grænserne for demokratiet? Hvornår bør den klogeste få ret - og i hvilke spørgsmål må folket råde? Har alle ret, eller er det måske noget, der er rigtigt uanset befolkningens holdninger?

Pris: 50 kroner, 20 kroner for studerende. Gratis for medlemmer af DEO og betalende abonnenter på NOTAT.

Tilmeld dig dette og andre møder på deo.dk