Demonstration mod racisme
Demonstration mod racisme
Racismefri By og SOS mod Racisme indkalder til demonstration i København.
Racismefri By og SOS Racisme arrangerer antiracistisk demonstration. Den starter ved Forum metrostation i København. Overskriften for demonstrationen er: "Vi står sammen mod splittelse og Racisme".
"Baggrunden for initiativet er den stigende racistiske hetz, vi har set siden i sommers – og udsigten til at den kommende valgkamp måske vil få racistiske ytringer som et væsentligt omdrejningspunkt", skriver arrangørerne.
De mener, at der er brug for en offensiv mod racisme.
"Når Pia Kjærsgaard kan sige, at angreb på muslimske kvinder med tørklæde er forståeligt, når nogle politikere snakker om at den danske kultur er truet af indvandrere, og når flygtninges forhold endnu engang bliver angrebet – så er det nødvendigt at sige fra!
Lad os sammen vise Pia Kjærsgaard og hendes medsammensvorne at de aldrig står uimodsagte – på søndag demonstrerer vi mod den racistiske hetz, som politikerne siden i sommers har forsøgt at piske op.
Kom og vær med - og inviter alle dine venner", står der i indbydelsen til demonstrationen for mangfoldighed.
Racismefri By og SOS Racisme arbejder på at skabe en modvægt til denne udvikling, med brede og lokale netværk som siger fra over for racisme og syndebukspolitik. De opfordrer alle interesserede i at gå med i arbejdet.
>> LÆS MERE HER