Demonstration mod skolelukninger i Randers
Demonstration mod skolelukninger i Randers
Alle forældre til folkeskolebørn opfordres til at møde op på Rådhustorvet.
På mandag den 1. september klokken 15:30 behandler Randers Byråd forslaget til ny skolestruktur for første gang. Det indebærer lukning af fem navngivne skoler i kommunen.
Forslaget, der er blevet fremlagt, som om det allerede er vedtaget, har vakt stor utilfredshed. En koordinations- og arbejdsgruppe nedsat af forældre til folkeskolebørn på tværs af skolerne arrangerer en demonstration på Rådhustorvet samtidig med byrådsmødet.
På en plakat kommer de med dette opråb til alle forældre til folkeskolebørn i Randers Kommune:
"Skolelukning. Hvad betyder det for mig? Længere & farligere skolevej. Tab af frit skolevalg, større klasser, øget udskiftning af lærere. Store skolerokeringer for alle. Alle bliver ramt. Sammen kan vi gøre en forskel! Demonster mod skolelukning 1. september 15:30. Vi mødes på Rådhustorvet."
"Ansvaret for den største nedskæring på folkeskolerne i Randers nogensinde hviler tungt på hver af de 26 politikere," skriver arbejdsgruppen, som påpeger, at forslaget endnu ikke er vedtaget, og politikerne har før ændret mening på målstregen.
Facebook: Nej til skolelukninger i Randers Kommune