Demonstration: Stop 16 års justitsmord på cubanere
Demonstration: Stop 16 års justitsmord på cubanere
Gerardo Hernández, Ramon Labanino og Antonio Guerrero er politiske fanger i USA. På fredag indkalder Dansk-Cubansk Forening til protest ved USA's ambassade i København.
På fredag den 12. september er det 16 år siden, USA's forbundspoliti (FB) arresterede fem cubanske antiterrorister i Miami. Tre af dem sidder i dag stadig uretfærdigt fængslet i USA.
"16 år i fængsel for at bekæmpe terrorisme er 16 år for meget". Sådan lyder appellen fra Dansk-Cubansk Forening, som indkalder til demonstration ved USA's ambassade på fradag den 12. september klokken 17-18:30.
To af de fem er løsladt efter henholdsvis 14 og 15 år i fængsel.
Sagens kerne er, at eksilcubanske terrorgrupper, der opererer fra Florida, har gennemført hundredevis af attentater mod Cuba og mod cubanske ledere gennem årene. For at forsvare sig mod denne trussel, der har koster 3600 cubanere livet, sendte Cuba folk til Miami, som skulle overvåge terrorgrupperne og advare hjemlandet om forestående aktioner. Efter syv-otte års arbejde i 1990'erne blev de fem fredelige, cubanske antiterrorister sporet af FBI – arresteret og idømt ekstreme fængselsstraffe. En af de fem er således idømt to gange livstid, forklarer Dansk-Cubansk Forening.
Uretfærdigheden er, at de aldrig har foretaget sig noget som helst, der skadede USA eller bragte landets sikkerhed i fare. Det bekræftede højtstående officerer fra USA's militær, som vidnede under retssagen. Alligevel dømte en jury de fem cubanere skyldig som spioner og i andre anklager, oplyser foreningen.
To af de fem er løsladt efter henholdsvis 14 og 15 år i fængsel.
En international kampagne kæmper for kravet om, at alle fem cubanere løslades nu, og der er blandt andet demonstrationer ved US-ambassader i mange lande.
Terroraktioner mod Cuba har siden revolutionen i 1959 kostet omkring 3500 cubanere livet. Oftest udspringer denne terroraktivitet fra Miami i USA.
I starten af 1990'erne ankom de fem cubanere René González, Gerardo Hernández, Fernándo González, Ramón Labanino og Antonio Guerrero til USA - tilsyneladende som politiske flygtninge fra Cuba, men i realiteten for at overvåge og infiltrere eksilcubanske terrorgrupper med henblik på at advare Cuba om forestående terror.
Ifølge Cuba medvirkede de til at hindre 170 terroraktioner.
Men forbundspolitiet kom på sporet af dem. Den 12. september 1998 blev de anholdt.
De blev stillet for retten i Miami. Retssagen var præget af det cubanske eksilsamfunds indflydelse på medier og retsvæsen. Amnesty International og andre organisationer har kritseret retssagen og dommene, som samlet lød på over fire gange livstid.
Forsvarsadvokater har ført sagen ved appeldomstole og uden held søgt at få den for USA's højesteret.
I 2011 blev René González, der havde fået 15 års fængsel, løsladt for at afsone resten af sin straf uden for fængsel i USA. I maj 2013 fik han lov til at vende tilbage til Cuba.
Den 28. februar 2014 blev Fernándo González løsladt. Han blev udvist af USA og er rejst hjem til Cuba.
De sidste tre af de fem cubanske fanger blev løsladt 17. december 2014 som et led i den historiske genoptagelse af diplomatiske forbindelser mellem Cuba og USA.

I Danmark arbejder "Komiteen: Nej til terror – frigiv de 5" for solidaritet med de fem cubanske antiterrorister.
Komitéen fungerer som en arbejdsgruppe i Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Komitéen kan kontaktes med mail til: post@cubavenner.dk
>>Læs mere på cubavenner.dk & www.freethefive.org