11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den international Moder Jords Dag fejres

Festival

Den international Moder Jords Dag fejres

Foreningen Moder Jords Dag indbyder til boder, workshops, foreninger, kulturelle indslag i VerdensKulturCentret og på Skt. Hans Torv i København den 22. april.

1 af 1
22 apr 2017

Moder jord – Pachamama – vores alles klode – vores fremtid. Den internationale Moder Jords Dag den 22. april fejres i år i København – på St. Hans Torv og i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, mellem klokken 11 og 20.

I 2009 blev 22. april, tidligere kendt som ”Jordens Dag” til en officiel FN-dag på foranledning af Bolivia. Dets store flertal af oprindelig folk, spredt over Andesbjergene, har en ældgammel tradition med at elske og ære Moder Jord, og ordet ’Pachamama’ har de ellers sprogligt vidt forskellige stammer til fælles.

Det har inspireret mange miljøforkæmpere verden over. Danske ’Foreningen Moder Jords Dag’ har siden 2010 afholdt festivaler til Moder Jords ære rundt om i forskellige bydele i april måned; i 2017 er vi tilbage på stedet for den første: St. Hans Torv og VerdensKulturCentret.

Vi ønsker alle hjertelig velkommen til en dejlig dag, hvor vi fejrer Pachamamas dag på mange forskellige måder: Musik, lyrik, kloge ord, ceremonier, fællessang og -dans, børneaktiviteter og bæredygtig mad og drikke.

Vi vil bruge dagen til at øge opmærksomheden på vores afhængighed af, at Moder Jord ikke sygner hen, og at omsorgen for hende også indeholder omsorg for hinanden, alle klodens beboere: Mennesker, dyr og planter.

Mange foreninger, grupper og enkeltpersoner, der arbejder for bæredygtighed og brænder for, at tillid og samarbejde skal strække sig ud over alle grænser, kommer og styrker hinanden og de fremmødte i troen på en bedre fremtid.

Ikke mindst de mange dejlige kunstnere, der optræder til Moder Jords ære, vil gøre dagen mindeværdig. En af dem er skuespiller Anne Marie Helger, hvis store engagement i fred og miljø er kendt af alle.

Der bliver noget at glæde sig til!

Se billedkavalkade fra tidligere års Moder Jord-fejringer på:

>> MODER JORDS DAG