16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den Spanske Borgerkrig og modstandskampen

Offentligt møde

Den Spanske Borgerkrig og modstandskampen

Mød to af forfatterne til bogen om brødrene Nielsen, der satte livet på spil, først i Spanien, senere herhjemme i modstandskampen.

21 maj 2015

Tre brødre – Aage, Kaj og Harald Nielsen – satte livet på spil i kampen mod fascismen, først i Spanien, senere herhjemme i modstandskampen. Det er beskrevet i bogen Brødrene Nielsen, udgivet i 2014 på Forlaget Nemo.

I Sct. Pedersstræde 1E I Roskilde torsdag klokken 19 kan du møde to af forfatterne, Albert Scherfig og Daniel Madsen, som vil fortælle om bogen og dens baggrund.

"Her i 75 året for besættelsen af Danmark og 70-året for befrielsen er der god grund til at tænke over, at mange af dem, der kastede sig ud i modstandskampen, havde fået deres første krigserfaringer i Den Spanske Borgerkrig, verdenskrigens generalprøve," skriver arrangørerne og fortsætter:

"De var ikke i tvivl om, at kampen mod fascismen i Europa var afgørende. I august 1936 cykler de af sted fra København i retning mod det borgerkrigshærgede Spanien. De er overbevist om, at hvis fascisterne vinder i Spanien, vil resten af Europa blive ramt. Efter borgerkrigen i Spanien fortsætter de kampen mod fascismen i Danmark blandt andet som medstiftere af modstandsorganisationen BOPA.

Bogen er baseret på brødrenes brevveksling med familie og venner og en beskrivelse af baggrund og forløb af såvel Den Spanske Borgerkrig som verdenskrigen og modstandskampen. Den giver et levende billede af de tre brødre, men også af krigen og dens omkostninger."

Bogen kan købes på mødet, der arrangeres af Danmarks Kommunistiske Parti og Kommunistisk Parti.

Sct. Pedersstræde 1E, Roskilde

(indgang ved KARIBU)

torsdag den 21. maj klokken 19-21