Dialogmøde: Syge har ordet
Dialogmøde: Syge har ordet
Jobcentrets Ofre og Velfærdsalliance-DK inviterer til dialog med politikere i Sorøgade 4 i København.
Langtidssyge er blevet en af de mest udsatte grupper i Danmark, hvilket blandt andet skyldes regeringens førtids- og fleksjobreform og reformerne af kontanthjælpen.
Det er afsættet for, at Jobcentrets Ofre og Velfærdsalliance-DK i samarbejde med LFS har arrangeret et dialogmøde om sengepraktikker, årelange ressourceforløb og familier, der må gå fra hus og hjem.
Både medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og af Beskæftigelsesudvalget i Folketinget er inviteret til dialogmødet nu på tirsdag klokken 19 til 21 hos LFS, Sorøgade 4 i København.
Arrangørerne opfordrer borgere, som er kroniske syge eller handicappede og i langvarige forløb, til at møde op, hvis de har spørgsmål til politikerne – eller hvis de har noget, de gerne vil fortælle dem.