DKP inviterer til at fejre Oktoberrevolutionen på 100-årsdagen
DKP inviterer til at fejre Oktoberrevolutionen på 100-årsdagen
Festmøde i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads i København.
Kom til fejring af 100-års-dagen for Oktoberrevolutionen den 7. november 1917, opfordrer Danmarks Kommunstiske Parti (DKP), som inviterer til festmøde – præcis på 100-årsdagen – den 7. november 2017 klokken 19 til 22 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys plads 5 på Vesterbro i København.
Arrangørerne skriver:
"Med Oktoberrevolutionen fødtes Sovjetunionen, og dannelsen af en socialistisk stat tog sin begyndelse. Selv om dette første forsøg på at skabe socialisme skulle vise sig ikke at holde evigt, så er der i dag millioner af mennesker, som hylder revolutionen fra november 1917.
Revolutionen skabte håb for alverden befolkninger og skabte socialismen, det eneste alternativ til udbytning, kriser, social elendighed, krige, racisme og fascisme.
Der er stadig brug for at kæmpe for revolution og socialisme i dag – 100 år efter, at bolsjevikkerne i Rusland tog magten og indledte en ny epoke i verdenshistorien.
Danmarks Kommunistisk Parti er bevidst om den kommunistiske bevægelses betydning og deltager stadig i klassekampen i dag."
Efter velkomst er der underholdning ved syngepigerne Oh'Liwia. DKP's formand Henrik Stamer Hedin holder tale, herefter følger musiker, forfatter og komponist Peter Abrahamsen. Forfatter, cand.psyk. Niels Engelsted holder også en tale, og arrangementet afsluttes med musik ved bandet ”Oldjordisk”.
Alle interesserede er velkommen – der er gratis entré.