11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En kampdag for ret til mad, vand, medicin, bøger og bolig

En kampdag for ret til mad, vand, medicin, bøger og bolig

Den internationale faglige sammenslutning WFTU organiserer den 3. oktober en global aktionsdag under overskriften: Kæmp for dine rettigheder! I Danmark holder en komité møde for at forberede dagen.

1 af 1
17 sep 2012

Onsdag den 3. oktober vil faglige aktivister over hele verden aktionere for retten til mad, vand, medicin, uddannelse og bolig.

Det er Det Faglige Verdensforbund, WFTU, der tager initiativet.

I sin appel opfordrer WFTU i år til, at man sætter fokus på de transnationale selskaber og "det kapitalistiske barbari".

Man kunne for eksempel gennemføre en symbolsk retssag mod store monopoler, der snyder i skat, forurener miljøet og underbetaler sine ansatte, så de ikke har råd til mad, vand, medicin, uddannelse og bolig.

Aktionsdagen er en årlig tradition, og i nogle lande er der store demonstrationer og strejkeaktioner. I andre lande afholdes et møde eller gennemføres en anden mindre aktivitet. Det afhænger af, hvad de faglige aktivister i hvert land beslutter. Også det konkrete politiske indhold af aktionerne vil blive tilpasset virkeligheden i de deltagende lande. I Danmark kunne det for eksempel være: "Ingen arbejdsløse uden dagpenge" og "Vi vil ikke betale for krise - Bankerne skal betale", fortæller Claus Olsen, der er  dansk kontaktmand til Det Faglige Verdensforbund, WFTU.
I Danmark er en række faglige organisationer tilknyttet WFTU.
Claus Olsen inviterer alle interesserede til at deltage i et møde på mandag den 17. september  klokken 15:30 for at beslutte, hvad der skal ske i Danmark på den internationale aktionsdag.
Mødet er åbent for alle - uanset om man er medlem af en fagforening med forbindelse til Det Faglige Verdensforbund eller ej, understreger Claus Olsen.
Mødet foregår hos fagforeningen BJMF i Smedjen, Valby Langgade 53, baghuset, i Valby.
Hvis man vil i kontakt med Claus Olsen, kan man ringe til ham på: 21 43 81 52 eller sende en e-mail til: wftu.dkkontakt@gmail.com.