Er der et liv uden for EU?
Er der et liv uden for EU?
EU-debatmøde på onsdag i Smedenes Hus, Strandgade 46, Helsingør.
Helsingør mod EU, en lokalkomite under Folkebevægelsen mod EU, er arrangør af et debatmøde nu på onsdag klokken 19 i Smedenes Hus, Strandgade 46. Vel mødt – alle er velkomne, lyder opfordringen.
To EU-parlamentskandidater – Erik Bach fra Folkebevægelsen mod EU og Jakob Nerup fra Enhedslistens liste til EU-parlamentet – vil indlede en debat om, hvorvidt Danmark kan klare sig uden for EU.
Briterne træder ud af EU den 29. marts 2019. Hvilken betydning får det for valget til EU-parlamentet? En meningsmåling i juni i år har vist, at et flertal af danske borgere foretrækker et nordisk forbund frem for et EU-medlemskab (Sentio Research Group). Bør Danmark udtræde af EU? Og hvad kan vi stille i stedet?
Hedvig Vestergaard, medlem af Det Radikale Venstre, vil styre mødets gang. Hun bor i Helsingør og er netop blevet opstillet på Folkebevægelsens liste.