Er klimaet dit ansvar?
Er klimaet dit ansvar?
Klimabevægelsen i Danmark inviterer til oplæg og debat.
Hvem er ansvarlig for global opvarmning med flere skybrud og milliardstore skadesudbetalinger i Danmark? Hvor parate er borgere og kommuner til at handle mere klimavenligt? Hvad mener de unge, som skal leve med den globale opvarmning? Skal vi rette vores kritik og harme mod de virksomheder og investorer, som scorer fortjenesten på at forværre klimaet?
Disse spørgsmål er til debat i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, søndag den 30. september klokken 13 - 15:30.
Det er Klimabevægelsen i Danmark, som i forbindelse med sit landsmøde indbyder til klimadebat.
Efter en velkomst ved Thomas Meinert Larsen fra Klimabevægelsens Landsudvalg vil Jens Hoff give en situationsstatus: Føler vi som borgere og kommuner et ansvar for klimakrisen, og er vi handlingsparate? Jens Hoff er professor og projektleder for projektet Citizen Driven Environmental Action, CIDEA, Københavns Universitet.
De unge kommer til at opleve klimaforandringerne, men hvordan forholder de sig til global opvarmning, og er de selv klar til at tage ansvar for at mindske deres udledning? Hør dette og meget mere fra forfatterne bag bogen "Klimaets Sociale Tilstand" ved Bettina Hauge fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Hvem er de rigtige klimaskurke? Er det de store energiselskaber og de investorer, som fortsat holder hånden under dem, og skal miljøbevægelsen i højere grad sætte fokus på dem i stedet for at påvirke politikere og befolkningens adfærd? Det har Jens Jørgensen, Klimabevægelsen i Danmark, nogle bud på.
Til sidst er der fælles debat.
Det er gratis at deltage, tilmelding er ikke nødvendig.
Se mere på www.klimabevaegelsen.dk