11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-debat i Bogcafeen i Horsens

EU-valg

EU-debat i Bogcafeen i Horsens

Debat med et bredt panel af kandidater i Bogcafeen i Smedegade 17.

21 maj 2014

I anledning af EU-valget den 25. maj inviterer Bogcafeen i Horsens til debat i morgen aften.

I debatpanelet kan du møde disse kandidater til EU-parlamentsvalget: Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU, Svend Thorhauge fra De Radikale, Kristina Jørgensen fra Dansk Folkeparti og Troels Stru fra SF.

Først kommer hver kandidat med et indlæg om deres visioner for Danmarks medlemskab af EU. Herefter er det tid for spørgsmål fra tilhørerne. Efter en pause er der endnu en spørgerunde, og til slut afslutter hver kandidat med et tre minutters indlæg.

Om motivet for det brede panel skriver arrangørerne:

"Bogcafeen er venstrefløjens samlingssted, men vores helt klare holdning er, at demokrati er for alle, og kun gennem respekt for hinandens holdninger og diskussioner vil demokratiet blomstre."

Arrangørerne har sendt invitation ud til alle opstillede partier, også Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, men ifølge invitationen på Facebook har der ikke meldt sig nogen kandidater fra disse partier.

RØD BOKS:

Smedegade 17, Horsens

onsdag den 21. maj klokken 19-21