11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Europæisk møde om Nicaragua i København

Solidaritet og fred

Europæisk møde om Nicaragua i København

Forfatter og redaktør Ignacio Ramonet udtrykker sin solidaritet med det nicaraguanske folk og sin støtte til den valgte regering. Møde fredag klokken 19:30 i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby, og samling på Plænen i Christiania lørdag klokken 14.

Lørdag den 10. november klokken 14 er der samling på Plænen i Christiania, hvor der plantes et træ som en symbolsk hæder til den sandinistiske revolutions grundlægger Carlos Fonseca Amador.
1 af 1
09 nov 2018

Denne weekend mødes delegerede fra en række lande i Europa til "Det 6. Solidaritetsmøde med den Sandinistiske Revolution". Mødet afholdes i København netop i en tid, hvor der har været og stadig er uro i Nicaragua.

Det vi alle ønsker er fred og udvikling i Nicaragua.
Ignacio Ramonet, forfatter

I forbindelse med det europæiske solidaritetsmøde er der to offentlige aktiviteter. Det første foregår fredag den 9. november klokken 19:30 i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby, fortæller Rolando A. Munoz, der er med til at organisere weekendens aktiviteter. Her foregår den officielle åbning af solidaritetsmødet.

Lørdag den 10. klokken 14 er der samling på Plænen i Christiania, hvor der plantes et træ som en symbolsk hæder til den sandinistiske revolutions grundlægger Carlos Fonseca Amador. 

Arrangørerne byder på et glas vin i det fri, lyder det i invitationen.

Op til mødet i København har den kendte forfatter og tidligere redaktør af Le Monde Diplomatique på spansk, Ignacio Ramonet, udsendt en erklæring om solidaritet med befolkningen og regeringen i Nicaragua: "Det vi alle ønsker er fred og udvikling i Nicaragua, og at denne smukke revolution kan fortsætte fremad til glæde for alle landets indbyggere", skriver Ramonet på Twitter #NicaraguaQuierePaz

Det er kun to uger siden, at repræsentanter for organisationer og bevægelser i Latinamerika var samlet til et Forum for Fred og Solidaritet med Nicaragua, som blev afholdt i landets hovedstad Managua.

Fra dette forum lyder det, at "repræsentanterne for Latinamerikas folk fordømmer kupforsøget mod den sandinistiske regering og ønsker at opbygge en international front for at imødegå mediekrigen med misinformation."