EU's bankunion skal til folkeafstemning!
EU's bankunion skal til folkeafstemning!
Folkebevægelsen mod EU på Nørrebro og i Nordvest i København indbyder til debat i NV Bogcafe.
Hvis Danmark skal med i EU’s bankunion, skal beslutningen træffes af danskerne, ikke af Folketinget. Det mener Folkebevægelsen mod EU's landsledelse, som i en udtalelse den 27. marts skriver:
"Ved at deltage i EU’s bankunion kan vi, de danske bankkunder og skatteydere, blive pålagt at betale for afviklingen af ustabile banker i eurozonen. Det kan koste os dyrt, da mange af EU’s banker er oppustede, og der er stor risiko for flere og dyre redningsaktioner for banker i EU. Sverige og Storbritannien har takket nej til EU’s bankunion. Det bør Danmark også gøre."
Et flertal på Christiansborg vil forsøge at få Danmark med i bankunionen, og Justitsministeriet er derfor ved at undersøge, om der er tale om suverænitetsafgivelse ved en dansk indlemmelse i bankunionen.
"Vi glæder os til at se resultatet, men uanset hvad Justitsministeriet når frem til, er vi i Folkebevægelsen mod EU ikke i tvivl: Den danske befolkning bør være dem, der bestemmer, om vi skal med i EU's bankunion eller ej." Hele udtalelsen kan læses på folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU's lokalkomite på Nørrebro og i Nordvest i København sætter fokus på EU's bankunion på et åbent medlemsmøde, hvor alle er velkommen, nu på tirsdag klokken 19 i NV Bogcafé, Frederikssundsvej 64. Journalist Helge Knudsen indleder og lægger op til debat.
Mød op og deltag i debatten, lyder opfordringen.
Frederikssundsvej 64, København
tirsdag den 21. april klokken 19
folkebevaegelsen.dk
Læs mere på:
http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/article/folkebevaegelsen-eu-s-bankunion