Få rejseindtryk fra DDF Korea
Få rejseindtryk fra DDF Korea
Offentligt møde i Christianshavns Beboerhus i København. Se rejsefilm og hør rejseindtryk fra et besøg i juli.
Alle interesserede er velkomne i Christianshavns Beboerhus, hvor rejsedeltagere, der besøgte DDF Korea i juli i år, fortæller om rejseindtryk. Johnny Mortensen var med og lavede en 35-minutters film om turen, som vil blive vist.
Besøget, som fandt sted samtidig med fejringen af 60-årsdagen for sejren i Koreakrigen, blev organiseret af Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea. Formand for venskabsforeningen Anders Kristensen vil byde velkommen og orientere om situationen i Korea.
Christianshavns Beboerhus ligger i Dronningensgade 34, tæt ved Christianshavn metrostation. Der kan købes drikkevarer og mad i beboerhusets cafe.