12 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Faneborg for #fairforhold i DSB

Faglig aktion

Faneborg for #fairforhold i DSB

En række faglige organisationer arrangerer faneborg og opfordrer til billedstorm på Facebook i forbindelse med hasteforespørgsel.

12 dec 2018

Nej til 42 timer – VORES OK20, Stilladsen og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) organiserer en faneborg ved Christiansborg onsdag den 12. december mellem klokken 12 og 15 med krav om #fairforhold i DSB. 

Anledningen er, at det er lykkedes at komme igennem med en såkaldt hasteforespørgsel om forholdene i DSB. Den afholdes onsdag klokken 13:00 og transmitteres på Folketingets TV-kanal.

“Der vil blive spurgt ind til, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at løse konflikten mellem DSB og de ansatte. Der vil også blive spurgt, om han synes, han har medvirket til at gøre det lettere at nå et resultat i forhandlingerne mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, når han sådan ensidigt kaster sig ind i forhandlingerne på DSB's ledelses side og udråber overenskomsterne og løn- og arbejdsforholdene til at være problemet.

Sideløbende vil vi fra morgenstunden opfordre til en billedstorm på Facebook, hvor vi opfordrer alle til at tage billeder og lægge dem op med teksten #fairforhold. Endvidere arbejder vi på at smide en større skærm op inde ved faneborgen, så vi alle kan følge med live i høringen. LFS stiller med en kaffevogn. Murer og Murerarbejdsmændenes Faglige Klub vil forkæle os med deres specialitet – solidaritetspølse.”