12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fastelavnsfest i Ungdomshuset

Fastelavnsfest i Ungdomshuset

Tøndeslagning og meget mere for børn på Dortheavej 61 i København.

10 feb 2013

Sidste år havde vi et fantastisk arrangement med over 400 deltagende børn og voksne fra hele nabolaget, og vi glæder os til at gentage succesen!

Det skriver Ungdomshuset, Børnekulturhuset og biblioteket, som endnu engang holder fastelavnsfest for alle i bydelen søndag den 10. februar klokken 11 til cirka 15 på Dortheavej 61 i København.

Der vil være tøndeslagning, ansigtsmaling, musik og dans, veganske fastelavnsboller og varm kakao fra Ungdomshusets køkken, gøglere, kreative workshops og meget mere for børn og barnlige sjæle.

Tøndeslagning finder sted klokken 11 og igen klokken 14.