Fest for klimaofrene i Kladovo
Fest for klimaofrene i Kladovo
Indsamlingsfest i Hillerød til fordel for ofrene for oversvømmelser og mudderskred i Kladovo, Serbien.
Folk i Kladovo i Serbien, Hillerøds venskabsby, lider fortsat stærkt på grund af oversvømmelser og mudderskred, der er altødelæggende, her hvor vinteren står for døren.
Støtteforeningen Hjælp Kladovo afholder en indsamlingsfest til fordel for ofrene i Kladovo fredag den 21. november klokken 18 hos 3F, Milnersvej 41 i Hillerød. Alle er velkomne, entreprisen er 125 kroner.
Aftenen starter med en middag: Suppe, helstegt lam med grønt og kartofler og småkager til kaffen.
Klokken 19 taler Serbiens Ambassades konsul Jasmina Veselinovic.
Klokken 20 optræder Gl. Ragelse Byorkester, et stort fire-mands-orkester som spiller dansk og irsk musik.
Endelig vil der være lotteri med meget fine donerede gaver samt salg af vin, øl, sodavand, snaps, rom med videre.
Arrangørerne opfordrer til at bakke op. "Tag nabo, kone, mand, kæreste med til en dejlig støttefest! Her er chancen for at feste igennem og samtidig støtte et godt formål."





