Med tilslutningen til finanspagten har Folketinget i 2012 bundet dansk økonomi tæt til den Økonomiske og Monetære Union. Dermed har Folketinget indskrænket det politiske og økonomisk råderum, som Danmark vandt, da vi stemte nej til euroen. Indskrænkningen af råderummet gælder ikke kun landspolitisk, men også for kommunalpolitik.

Det skriver Enhedslisten Aarhus Vest og Folkebevægelsen mod EU, som indbyder dig til at komme og høre om sammenhængen på et møde nu på mandag klokken 19 i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10 A i Brabrand. Oplægsholder er Jacob Lindblom.

"Med budgetloven implementeres finanspagtens krav, ikke kun om at begrænse budgetunderskud, men også om at begrænse offentlige udgifter og serviceniveau via et styresystem med udgiftslofter for både stat, regioner og kommuner," forklarer arrangørerne videre og fortsætter:

Trods gode viljer

"For kommunerne indføres en øvre grænse for de kommunale nettodriftudgifer til service. Kommunerne straffes med nedskæring af bloktilskud, hvis budgetloftet overskrides. Straffen vil ramme alle kommuner, men med de største nedskæringer på de kommuner, der står for overskridelsen. 

Kommunerne straffes, også selv om de kan finansiere budgetoverskridelsen selv ved at øge indtægterne fra for eksempel grundskyld eller dækningsafgift eller ved at bruge af formuen.

Med det indgåede budgetforlig i Aarhus har kommunalpolitikerne valgt at sikre forskellige udsatte grupper bedst muligt. Det er deres opgave, men trods gode intentioner og budgetforlig presser finanspagten nedskæringspolitikken igennem på længere sigt.

Kan mærkes

Med et udgiftsloft for 2017 på knap 13 milliarder kroner er der ikke dækning for det voksende antal plejekrævende ældre og de stigende udgifter til handicapområdet. Det giver derfor et massivt pres på den samlede kommunale service.

Nedskæringerne betyder, at antallet af kommunalt ansatte per 1000 indbygger forventes at falde fra 75,1 i 2011 til forventet 64,5 i 2020.

Det kan mærkes af alle aarhusianere, børn, unge og ældre, der har behov for serviceydelser fra kommunen.

Da begrænsningen af de kommunale serviceydelser er et resultat af tilslutningen til EU’s finanspagt, kan det ikke løses kommunalt, men kræver et skift i Danmarks EU-politik."