Der er andre veje i flygtningepolitikken end dem, Folketingets flertal lige nu følger, mener Netværk for Velfærd og Demokrati, som ønsker at bidrage til at udvikle og kvalificere debatten om flygtninge. Det sker blandt andet med en konference hos HK Hovedstaden den 29. oktober klokken 17:00 til 19:30.

Netværket har inviteret tre eksperter på hver deres felt:

Eva Schmidt er juridisk professor emeritus og aktiv i Bedsteforældre for asyl. Hun vil fortælle om situationen lige nu.

Jesper Jespersen er økonom og vil problematisere de mange påstande om, hvor store udgifter Danmark har på at modtage flygtninge.

Endelig vil Allan Busk, afdelingsformand i 3F Aalborg, fortælle om de konkrete praktiske erfaringer med at få flygtninge i arbejde og styrke integrationen.

Klokken 16.30 åbnes dørene, der bydes på en sandwich samt vand og kaffe. Hardy Hansen, formand for, Netværk for Velfærd og Demokrati, byder velkommen klokken 17. Klokken 17:10 til 17:40 taler Eva Smith om en fair flygtningepolitik og om solidaritet med omtanke. Klokken 17:40 til 18.10 taler Jesper Jespersen om flygtninges indflydelse på samfundsøkonomien. Herefter en kort pause. Klokken 18:20 til 18:50 fortæller Allan Busk om erfaringer og giver eksempler på vellykket integration, som bedst lykkedes i sammenhæng med en fair og anstændig flygtningepolitik. Til slut er der plenumdebat med de tre paneldeltagere.

Tilmelding til konferencen: kurt@kurt2001.dk

Svend Aukens Plads 11, København, mandag 29. oktober klokken 16:30.

Uddybning

“I netværket har vi gennem de seneste år gennemført høringer, konferencer og været medarrangør af demonstrationer for at markere og vise, at der er andre veje i flygtningepolitikken end den, som Danmark og mange andre EU-lande har valgt.

Vi har peget på en fælles solidarisk flygtningepolitik, gerne i EU-regi, herunder fælles modtageregler og fordeling. Og vi tager stærkt afstand fra aftalen med Tyrkiet, der betyder, at hundredtusindvis bor i usle lejre, mens millioner af andre flygtninge lever illegalt i Tyrkiet uden sikkerhed, uden rettigheder og uden beskyttelse.

I Libyen, som EU også har lavet aftaler med, beskriver mange migranter deres tid som “et helvede”. De er blevet udsat for vilkårlige tilbageholdelser, tortur – herunder voldtægt og seksuel vold – og anden mishandling, drab og tvangsarbejde, fortæller Wenzel Michalski fra Human Rights Watch.

Disse aftaler, som et bredt flertal i det danske Folketing bakker op om, medfører umenneskelige tragedier og krænkelse af menneskerettighederne.

Vi vil erindre om, at disse nærmest ufattelige menneskelige tragedier i høj grad er et resultat af den ulovlige Irak-krig, som Danmark var særdeles aktiv deltager i.

Borgerkrigen i Syrien er et resultat af den syriske oppositions ønske om at gøre op med diktatur, tilfældige fængslinger og tortur og drab på politiske kritikere af Assads styre. Danmark var med til at støtte de demokratiske kræfter i Syrien gennem det arabiske initiativ. Nu har disse demokratiske kræfter brug for vores beskyttelse. Også derfor er det helt afgørende, at vi sætter fokus på de universelle menneskerettigheder.

Blandt folk her i landet er der en bred misopfattelse af, at vi ikke har råd til at tage imod flygtninge. Sikkert fordi de oplever, at der skæres ned på velfærden, og mange ikke får den tilstrækkelige og forventelige omsorg og pleje. ”Vi skal først hjælpe vores egne”, siger mange, ikke mindst efter at nedskæringer og omprioriteringsbidraget har snittet grundigt i den tilbageværende velfærd.

Nogle forskere bidrager i høj grad til at udbrede denne falske myte om, at det er samfundsøkonomisk stærkt belastende at modtage flygtninge. Dette sker blandt andet gennem at opstille nogle tvivlsomme forudsætninger baseret på konkurrencestatens regnemodeller. Dette misvisende billede formidles ukritisk videre gennem medierne til offentligheden. Selv almindeligvis seriøse medier og journalister formidler disse ”forskningsresultater” særdeles ukritisk.

Flere flygtninge er kommet i arbejde inden for de seneste år. Der er absolut ingen evidens for, at det er på grund af fattigdomsydelsen (integrationsydelsen). Tværtimod!

Fattigdom medfører afsavn og manglende tro på fremtiden samt mangel på noget så basalt som mad, tøj, medicin og så videre. Det betyder ikke mindst fravær af sociale aktiviteter. Det er langt mere sandsynligt, at arbejdsløsheden generelt har været konstant faldende de seneste mange år. Flere flygtninge har også fået en fod inden for på arbejdsmarkedet, efter at der nu for alvor er kommet gang i den særlige integrationsgrunduddannelse (IGU).

Flygtningene skal kompetenceafklares hurtigst muligt. Derefter skal de have opkvalificering og uddannelse, herunder sprogkurser. En afgørende forudsætning for integration er tilknytning til arbejdsmarkedet samt sproglige kvalifikationer, men det skal ikke ske på indslusningsløn. Flygtninge skal ikke være aktører i social dumping, men på samme overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold som kollegerne, når integrationsgrunduddannelsen, IGU'en, er gennemført.

Selv om vi skal prioritere beskæftigelse meget højt, må vi dog ikke glemme, at disse mennesker er flygtet fra krig, vold og undertrykkelse – mange har mistet alt og har traumer med i bagagen. Det er vigtigt, at de får mulighed for at få behandlet deres traumer. Det gælder ikke mindst forældre til medfølgende børn.

Vi har spildt alt for meget tid og alt for mange menneskelige ressourcer gennem årene. Påstande om, at flygtninge er en belastning, har været med til at gøre det vanskeligere at få folk i arbejde og få folk til at føle, at de kunne bidrage til deres egen og dette samfunds velstand. Vi mener, det er på tide at gøre op med falske myter.

Der er andre veje i flygtningepolitikken. En fælles og humanistisk EU-flygtningepolitik har lange udsigter. Meget kan gøres anderledes – også her og nu – og i Danmark. Det starter med viden og debat.”