11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forældre vil bevare modersmålsundervisning

Demonstration i dag

Forældre vil bevare modersmålsundervisning

Forældre til tosprogede børn i Randers indkalder til demonstration tirsdag foran borgmesterens kontor. De vil overrække underskrifter imod afskaffelse af modersmålsundervisningen.

Det vil have store konsekvenser, hvis børnene i Randers ikke længere får modersmålsundervisning, mener forældre.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1
09 okt 2012

Forældre i Randers har dannet gruppen "Bevar modersmålsundervisningen", som indkalder til demonstration i morgen tirsdag den 9. oktober klokken 16 på Laksetorvet foran borgmesterkontoret. 

Forældrene er utilfredse med, at det i forbindelse med budgetforliget blev besluttet at spare 400.000 kroner årligt ved at afskaffe modersmålsundervisningen i Randers Kommune. Forslaget var ikke en del af det oprindelige sparekatalog og kommer derfor bag på forældrene.

I lørdags arrangerede forældrene debatmøde om modersmålsundervisningen, og der er også fuld gang i en underskriftsindsamling mod besparelsen. De indsamlede underskrifter bliver overrakt til borgmesteren i dag.

Forældrene har en række argumenter for, hvorfor modersmålsundervisningen bør bevares. De siger blandt andet:

- Først og fremmest er det en menneskeret at tale, bevare og få undervisning i sit modersmål.

- Modersmålsundervisning er et solidt fundament for de tosprogede elevers tilegnelse af danske sprog og deres faglige udvikling.

- Modersmålsundervisning er med til at styrke børnenes identitet, selvtillid og dannelse.

- Modersmålsundervisning er en klar forudsætning for integrationsprocessen.

- Børn der modtager modersmålsundervisning, klarer sig bedre i folkeskolen, dermed mulighed for tage en uddannelse og være selvforsørgende i fremtiden.

- Det lille beløb, der kan spares ved at afskaffe modersmålsundervisningen, kan være meget dyrt i fremtiden. Randers kommune har i mange år haft en god integration af tosprogede børn/unge som har skånet Randers for al den ballade, som jævnligt blusser op i andre byer.

- Det er dybt uretfærdigt og diskriminerende, at de tosprogede børn fra EU-lande har ret til modersmålsundervisning, mens vores børn ikke har samme rettigheder.

- Hvis kommunen ikke tilbyder modersmålsundervisning, så vil yderligtgående politiske, religiøse og nationalistiske kræfter udfylde tomrummet, indoktrinerer børnene og modarbejde integration.

Læs mere om initiativet og hent evt underskriftslister på Facebook-gruppen: Bevar modersmålsundervisningen - en investering i fremtidens Danmark.