Foredrag med børneforsker Erik Sigsgaard
Foredrag med børneforsker Erik Sigsgaard
Få input til de høringssvar, som I skal afgive til Københavns Kommune om ændringerne på jeres børns fritter, opfordrer Københavns Forældreorganisation og Møllegade Fritidshjem, som inviterer til gratis foredrag i Verdenskulturcentret.
Skolereformen betyder mere skal-tid og dermed mindre kan-tid for børnene. Hvad sker der så med leg, med læring og med oplevelser? Og hvad er et godt børneliv? Hvor skældes der mest ud, i store eller små fritidsinstitutioner? Og hvor kender man det enkelte barn bedst? Kan de små institutioner bevares?
Erik Sigsgaard, børneforsker siden 80'erne, holder foredrag om blandt andet disse spørgsmål torsdag den 29. januar klokken 19 i Verdenskulturcentret. Arrangørerne – Københavns Forældreorganisation (KFO) og Møllegade Fritidshjem – understreger, at der er gratis adgang.
"Få input til de høringssvar, som I skal afgive til Københavns Kommune om ændringerne på jeres børns fritter. Ændringer, som betyder, at langt de fleste små fritidshjem skal lukke. I stedet skal der kun være et fritidstilbud til hver skole. Mange steder vil der fremover være mange hundrede børn i samme fritidsinstitution," skriver arrangørerne i indbydelsen.
Seneste bøger af Erik Sigsgaard: Om børn og unges NEJ – Farvel til lydighedskulturen, 2014, De Mindste, 2009, Skæld Mindre Ud, 2007, Skældud, 2002.