Mød en ekspert i skifergas
Mød en ekspert i skifergas
Hjørring mod skifergas og Folkeuniversitetet inviterer til foredrag om skifergasudvinding med Carsten Cederholm i Festsalen, Skolegade 4, Hjørring.
Hjørring mod skifergas har i samarbejde med Folkeuniversitetet inviteret Carsten Cederholm til at holde et foredrag på lørdag om skifergas og skifergasudvinding.
Carsten Cederholm er cand. techn. soc. (miljøplanlægger). Han er tidligere formand for Frederikssund Klimaforening, og han tog i 2014 initiativ til Netværk til oplysning om skifergas, som han er formand for.
Carsten Cederholm er medforfatter og redaktør af de to udgaver af "Skifergas i Danmark?" fra henholdsvis 2013 og august 2015. Hensigten med hvidbøgerne er ikke at promovere én bestemt holdning til skifergas, men at afdække emnet, så befolkning og beslutningstagere på et oplyst grundlag kan tage stilling til, om Danmark skal tillade og satse på skifergas eller ikke.
Foredraget finder sted lørdag den 19. september klokken 13 i Festsalen, Skolegade 4 i Hjørring. Til mødet serveres en vand eller øl. Entreen er 50 kroner. I forbindelse med foredraget vil der være mulighed for at købe hvidbogen, som koster 40 kroner.