Fotos og fortællinger fra Gaza
Fotos og fortællinger fra Gaza
I Global Platform i København fortæller Sofie Viborg stort og småt fra et tre måneders arbejdsbesøg.
Sofie Viborg har været i Gaza og arbejde for en palæstinensisk tænketank i tre måneder. Der har hun taget en masse fotos og fået en masse indtryk.
Kom og hør hende fortælle om stort og småt fra et geografisk område på størrelse med Langeland, der ofte er genstand for konflikt.
Efter fortællingerne vil der være mulighed for en hyggesnak med aktivisterne fra Palæstina Aktion, der arbejder for at lægge pres på Israel i forhold til at respektere den palæstinensiske befolkning.