18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frederikssund: Julemøde om EU

Frederikssund: Julemøde om EU

Folkebevægelsen mod EU, Frederikssund og Egedal kommuner byder velkommen i Langes Magasin.

13 dec 2017

Folkebevægelsen mod EU, Frederikssund og Egedal kommuner afholder offentligt julemøde med gløgg og kager onsdag den 13. december klokken 19:30 i Langes Magasin, Østergade 3 i Frederikssund.

Mød medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EU Lars Østergaard Møller, der vil gøre os klogere på flere EU-relaterede spørgsmål. Han vil følge op på den forestående britiske udmeldelse af EU, og hvad det kan føre med sig i forhold til muligheden for en dansk udmeldelse. Der kommer også svar på, om vi er ved at få en EU-hær og fælles EU-skattesystem.

Brug døren midt på langsiden af Langes Magasin og gå op på 1. sal til det lille lokale.