01 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fredsorganisationer går påskemarch

Fredsbevægelse

Fredsorganisationer går påskemarch

Påskemarchen i 2015 gennemføres langfredag fra Ladelund til Bramstedtlund og tilbage. Her kan du også læse en lang tekst om baggrunden for marchen.

1 af 1
03 apr 2015

DFG-VK (tysk fredsselskab – forenede militærnægtere), VVN-BdA (antifascisternes forbund), DKP (tysk kommunistparti) og partiet Die Linke inviterer alle fredselskende og fredsorganisationer til påskemarch langfredag fra kz-lejrens mindested Ladelund til EloKa hjemsted Bramstedtlund.

Bramstedtlund ligger tre kilometer syd fra den dansk-tyske grænse. Marchen er ved Bramstedlund, fordi forbundsværnet her har koncentreret elektronisk krigsførelse, oplyser Ralf Cüppers, Flensborg.

Den 3. april klokken 12:00 mødes deltagerne ved kz-lejrens mindested Ladelund og marcherer derfra tre kilometer til EloKa Bramstedtlund og tilbage til mindestedet igen, hvor der klokken 15:00 er kaffebord, diskussion og musik. Liam Blaney spiller irsk folk.

Baggrund – af arrangørerne:

Elektronisk krigsførelse

Forbundsværnet (Bundeswehr) aflytter hele verden ved hjælp af gigantiske antenneanlæg og satellitter. Aflytningsenhedernes soldater arbejder på skibene Alster A50, Oste A52 og Oker A53 og på panserkøretøj af Hummel-typen, men helst sidder de i den sikre bunker i Bramstedtlund, kun tre kilometer syd for grænsen hvor de er beskyttet mod angreb af de aflyttede.

Elektronisk krigsførelse er forbundsværnets uundværlig bidrag i NATO-krigene

Arbejdsdelingen mellem forbundsværnet og andre NATO-partnere stod for alvor sin prøve under NATO-krigen mod Jugoslavien: Forbundsværnet oplyste om fjendens stillinger, mens NATO-partnere, (især USA-flyvevåben), kastede bomber på de udpegede mål.

Forbundsværnet og politikere, som accepterer krig som politisk magtmiddel, kunne på den måde deltage i krige uden dødsofre blandt forbundsværnets soldater og uden synlig deltagelse i krigsforbrydelser. Vælgerne, som i stort flertal afskyer krig, kunne på denne måde let vænnes til en tysk skjult krigsdeltagelse. Fordi soldaterne sidder i Bramstedtlund kan politikerne lyve overfor deres vælgere, at der ikke deltager tyske soldater i krig. Forbundsværnets enhed for elektronisk krigsførelse EloKa har nået en specifik kompetence på oplysningsområdet. Det er et selvstændig bidrag til NATO's krigsforbrydelser, og fordi det er uundværlig indenfor NATO, kan Tyskland gennemtvinge militære specialinteresser. ”Vores krigsskueplads er det elektromagnetisk spektrum, det er som bekendt usynlig og overalt”, siger en EloKa-soldat.

EloKa-enheder findes her i vort grænseland i Stadum og Bramstedtlund; EloKaBtl 911, og i grænselandet ved Belgien i Daun//Eifel, EloKaBtl 931.

I Bramstedtlund råder EloKa over det største Wullenwever-antenneanlæg med 36 antenner anbragt på en ring af 410 meter i diameter, som er godt nok for at lokalisere enhver kilde af en radiobølge. Fordi anlæggets koordinater er nøjagtigt kendt 54°51’25,7’’N, 9°4’1,7’’E, kan senderens hjemsteds ved hjælp af retning og afstand med en radiopejling bestemmes. Det sker i forskellige retninger på jordkuglens overflade, og det punkt, hvor de forskellige linjer mødes, er senderens hjemsted. Når anlægget identificerer radiobølgen som et fjendtlig radiotelegram, kan senderens koordinater med lysets hastighed vidergives til en kampdrone, som skyder en Hellfire-missile til det angivne sted.

Anterra-antenneanlæg ved Daun på 50°12’36,7’’N, 6°49’23,1’’E har kun fem antenner på en ring af cirka 80 meter i diameter og måler derfor med mindre nøjagtighed end storesøsteren ved Bramstedlund.

EloKa er uforenelig med en ”Parlamentsarmee”

Politikere kalder gerne forbundsværnet en ”Parlamentsarmee”, fordi den kun må deltage i en krig, efter at der blev truffet en beslutning af vores valgte politikere i parlamentet. Demokratiske afgørelser kræver tid til information, diskussion og beslutning. Men militære afgørelser ved elektronisk krigsførelse træffes automatisk af computere med lysets hastighed. Krige i det 21. århundrede tilrættelægges og gennemføres uden politisk kontrol, mål og interesser drøftes ikke åbent. Når først computersystemer  er installeret, kan militære ledelser i form af mennesker med høj tjenestegrad som admiral eller general ikke længere træffe en beslutning eller omgøre en ordre. Afgørelsen bliver truffet  af en computerlogik.

Officielt set har Tyskland ikke deltaget i krigene mod Libyen og Syrien. Men forbundsværnets enheder for elektronisk krigsførelse, EloKa Bataillon 911 Bramstedtlund, aflytter og evaluerer radiosignalerne og stiller resultaterne til rådighed til krigsformål til NATO-allierede og islamistiske modstandsbevægelser i borgerkrigen mod de sekulariserede Gaddafi- og Assad-regeringer.

EloKa-soldaterne har med stolthed blæret sig med, at de altid har vidst, hvor Gaddafi har opholdt sig, og de har videregivet koordinaterne, så han kunne blive myrdet. Målrettet henrettelse af en regeringschef er en krigsforbrydelse, og måske er EloKa-pralhalsens udsagn kun pjat som hans udsagn „Libyen ist erledigt und jetzt machen wir Syrien fertig“. Efterfølgende har forbundsdagsmedlem Ulla Jelpke stillet en forespørgsel i parlamentet, og forbundsregeringen måtte bekræfte, at EloKaBtl 911 i Bramstedtlund har opfanget oplysninger om syrernes telegrafi og aflyttet syrernes kommunikation som delområde af elektronisk krigsførelse mod Syriens regering. Dette er sket på trods af Angela Merkels udsagn om, at Tyskland ikke vil deltage i krig mod Syrien. Ulla Jelpke siger til forbundsregeringens svar på hendes spørgsmål, at forbundsværnets aflytningsangreb torpederer chancen for en fredsløsning i Syrien.

Forbundsværnets enhed for elektronisk kampføring, EloKa Bataillon 911 Bramstedtlund, aflytter og evaluerer på samme måde radiosignalerne i Ukraine og stiller resultaterne til rådighed til krigsformål til rådighed til NATO-allierede den ukrainske regering og deres fascistike medhjælpere. Forbundsværnet har rekrutteret indvanderere med russisk og ukrainisk modersmål, som kan oversætte radiotelegrammerne. På den måde hjælper forbundsværnet med i krigen mod russerne i Østukraine, uden at vores parlament har besluttet dette. Tilmed observerer tyske LUNA-droner Østukraine, angivelig for at sikre våbenhvilen.

På den måde kan forbundsværnet udenom parlamentarisk kontrol forfølge egne mål og således forblive udenfor offentlighedens kontrol.

EloKa muliggør det ellers forbudte samarbejde mellem militære oplysning og civile spionvirksomhed

Adskillelse af civile og militære efterretningstjenester er en konsekvens af nazismen, som har misbrugt militæret også mod den tyske befolkning og jøder boende i Tyskland. Men samarbejdsforbuddet bliver blødt op ved hjælp af EloKa, som arbejder sammen med ”Bundesstelle für Fernmeldestatistik” som er en kamoufleret betegnelse for den civile efterretningstjenste BND. Begge to benytter i fællesskab anlægget i Bramstedtlund. Vi er ikke en efterretningstjeneste, men vi arbejder tæt sammen med efterretningstjenesten BND, tilstod flyvevåbens general Kriesel som overordnet befalingsmand af 700 EloKa-soldater allerede i 2008.

Nu er 750 soldater udkommanderet til ”Amt für Militärkunde”, også en kamoufleret betegnelse for den civile efterretningstjenste BND. De udnytter det tekniske udstyr og militære personale på EloKa. Men som civil efterretningstjeneste udarbejder de ekspertiser til det civile Bundeskanzleramt som grundlag for beslutninger, som forbundsregeringen skal træffe. På den måde afgør politikerne efter militærets anbefalinger og ikke omvendt, som det skal være ifølge den demokratiske grundlov, hvor militæret bør være underlagt politiske beslutninger.

EloKa kan vænne befolkningen til krigsdeltagelsen

Elektronisk krigsførelse bidrager til, at den tyske befolkning, som ikke ønsker krig, deltager i krig. Det er ikke synlige krigsforbrydelser, der er ikke tyske soldater, som bliver dræbt i skyttegravene. Siden EloKa-soldaterne dræber fra deres sikre bunker i Bramstedtlund frem for at sidde i en påfaldende Hummel-kampvogn fyldt med antenner tæt ved fronten, kommer der heller ikke længere døde soldater hjem i zinkkister. Ofrene er langt væk, og sammenhængen med EloKa-soldaternes ugerningerbliver ikke synlig. EloKa-soldaterne er måske ikke selv bevidst om, at deres gerninger foran computeren eller på skrivebordet er en krigshandling. På den måde har forbundsværnets krigsdeltagelse ingen følger for vores befolkning her i landet.

Forbundsværnets oprustning med cyberkrig, droner og elektronisk krigsførelse er en yderligere optrapning af risikoen for, at vi kommer i krig og vil dø af det.

EloKa vil bestemme målene og bruge droner til at eksekvere drabsordrene helt automatisk. Deres hangar er allerede forberedt på flyvepladsen i Jagel. Men ofrene vil sandsynligvis prøve at skyde tilbage til Jagel-Bramstedtlund-Stadum-Flensborg-området. Krig begynder herfra. Vi bør afskaffe forbundsværnet – for at sikre fred.

(Teksten er lettere bearbejdet af Arbejderen).