05 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FredsVagten klædt i sort

Manifestation

FredsVagten klædt i sort

Den 19. oktober markerer FredsVagten ved Christiansborg, at Danmark går ind i terrorkrigspolitikkens 14. år.

19 okt 2014

Ifølge FredsVagten, som dagligt protesterer foran Christiansborg mod dansk krigsdeltagelse, er den 19. oktober en særlig dato, hvor Danmark for 13 år siden gik ind i Afghanistan-krigen.

"Et flertal af danskerne køber stadig ideen om, at man kan udrydde hvepsene ved at trampe i deres hvepsebo," skriver fredsvagt Bo Richardt og meddeler, at fredsvagterne på søndag den 19. oktober iklæder sig sorte faner som symbol på, at Danmark nu går ind i terrorkrigspolitikkens 14. år.

Danmark gør ikke op med løgnene, men baserer fortsat sin udenrigspolitik på en militarisme, der tog afsæt i terrorangrebet i New York den 11. september 2001, mener Bo Richardt, som, i anledning af at Danmark igen udsender krigsfly, skriver:

"Den nye undskyldning hedder Islamlisk Stat. En gruppe som til fulde bekræfter vores forestillinger om, at disse "hellige krigere" er som en slags Tolkien-orker, der er onde, bare fordi det er deres mission at være onde." "Det er næsten for nemt at tro på." "Ret beset er de anonyme droner, der dræber hele familier vel ondere."