Gaden er mit hjem
Gaden er mit hjem
På FN's Internationale Fattigdomsdag markeres Hjemløsedagen på Rådhuspladsen i København.
Hvert år den 17. oktober, FN's Internationale Fattigdomsdag, markeres Hjemløsedagen.
I København foregår markeringen på Rådhuspladsen klokken 12-16 med talere, musik, uddeling af årets Hjemløsepris og mindeandagt. Temaet er "Gaden er mit hjem".
"Temaet "Gaden er mit hjem" er desværre mere aktuelt end nogensinde. Antallet af hjemløse er i vækst, og sidste uges dødsfald, hvor en yngre Hus Forbi-sælger døde på gaden i København, er med til at understrege, at livet på gaden er urimeligt risikofyldt", skriver arrangørerne.
Dorte S. Andersen, som er formand for Hjemløsedagen, byder velkommen. Bettina Post, Institut for Socialt Arbejde, holder tale. Mia Rahr Jacobsen, gadepræst ved Trinitatis Kirke, holder mindeandagt.
Undervejs underholder Kim Larsen Jam ved Peter Philipsen, Hjemløsekoret og Stig Møller med venner.