Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens pris 2017
Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens pris 2017
Krudttønden på Østerbro i København.
Den årlige uddeling af Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens pris finder sted søndag den 19. november klokken 14 til cirka 16 i Krudttønden, Serridslevvej 2 på Østerbro i København. Der er gratis entre.
Oktoberkoret åbner arrangementet, og klokken 14:30 er der velkomst ved Gitte Thomsen, formand for Gelsted-Kirk-Scherfig-fonden.
Den første pris går til til de fire forfattere til bogen om Brødrene Nielsen – breve fra Den Spanske Borgerkrig, udgivet i 2014: Albert Scherfig, Charlie Krautwald, Daniel Madsen og Nadia Zarling. Prisen motiveres af højskoleforstander Poul Henrik Jensen.
Efter en pause er der klokken 15:30 tale ved Carsten Andersen, formand for Aarhus mod Krig og Terror.
Og klokken 15:50 uddeles den anden pris til sangerinden Pia Raug. Prisen motiveres af forfatter, politiker og tidligere EU-parlamentariker Else Hammerich.
Til slut runder Pia Raug arrangementet af med et par sange.
Poul Henrik Jensen er konferencier.