Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen 2012 bliver uddelt
Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen 2012 bliver uddelt
Prisen går i år til: Nanna Lüders, Jørgen Abrechtsen, Jørgen Tang Holbek og Poul Dissing.
Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen gives til kunstnere eller organisationer, der har gjort "en særlig indsats for arbejderklassen, eller som har udrettet humanitære gerninger."
Prisen er opkaldt efter de tre kommunistiske forfattere Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig,
Dette års prisuddeling finder sted søndag den 23. september klokken 14 i Krudttønden. Alle er velkomne, der er gratis adgang.
Gitte Thomsen, formand for Gelsted-Kirk-Scherfig-fonden, byder velkommen.
Pris til sangeren Nanna Lüders motiveres af musiker Kresten Osgood. Herefter underholder Nanna Lüders.
Klokken 14:45 er der pris til billedkunstner Jørgen Albrechtsen. Den bliver motiveret af Anker Schjerning.
Efter en pause starter prisuddelingen op igen klokken 15:30. Her vil billedkunstner Jeff Ibbo motivere en pris til billedkunstner Jørgen Tang Holbek.
Herefter er der pris til sanger Poul Dissing. Den motiveres af sanger Arne Würgler.
Poul Dissing underholder med Dissing/Dissing/Las. Klokken 16:30 afslutter konferencier Poul Henrik Jensen.
Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen er en dansk kulturpris, der blev indstiftet på Danmarks Kommunistiske Partis (DKP’s) kongres i 1979 og første gang uddelt i 1980.
Prisen blev oprindelig bestyret af DKP's forretningsudvalg og blev tildelt personer med nær tilknytning til DKP.
I dag er det en fond af samme navn (Gelsted-Kirk-Scherfig-Fonden), der står for uddelingen af prisen en gang årligt. Det er stadig forretningsudvalget i DKP, der udpeger fondsbestyrelsen.
Prisen er gennem årene gået til mange forskellige slags kunstnere og organisationer.