Hør om demo i Göteborg mod NATO
Hør om demo i Göteborg mod NATO
Talspersoner fra foreningen Aarhus mod Krig og Terror fortæller i Cafe Oskar, Mejlgade 49, om krigsøvelsen Aurora17 i Sverige. Hør også om fællestransport til Göteborg.
Cafe Oskar, Mejlgade 49, fredag den 18. august klokken 16:
Carsten Andersen og Helge Ratzer fra foreningen Aarhus mod Krig og Terror fortæller om NATO-øvelsen i Sverige i september måned og om fredsbevægelsens aktiviteter.
Joan Pedersen orienterer om fællestransporten til Göteborg, arrangeret af Kommunistisk Parti, hvor man kan deltage i den nordiske demonstration mod NATO og NATO-øvelsen.
Café Oskar, Mejlgade 49 i Aarhus, er åben hver fredag klokken 15:00 til 17:30.
Aarhus mod krig og terror skriver:
MILITÆRØVELSEN AURORA17: 19.000 NATO-SOLDATER VIL ØVE KRIG MOD RUSLAND
Aarhus mod Krig og Terror vil fortælle om den store militærøvelse, der finder sted i Sverige i september. Her vil man træne NATO-tropper i et fingeret ’forsvar’ mod en angribende stormagt. NATO bygger i disse år Norden op som en militariseret og krigsklar zone og forsøger at trække de neutrale lande Sverige og Finland med. Spørgsmålet om NATO-medlemskabet og NATO’s rolle er højaktuelt, også i den danske fredsbevægelse.
I Göteborg er der indkaldt til stor demonstration lørdag den 16. september og en række andre aktiviteter lørdag og søndag. Her i byen vil Aarhus mod Krig og Terror gå på gaden i flere omgange og skabe opmærksomhed om krigsøvelsen Aurora17.
Følg Aarhus mod Krig og Terror på Facebook: aarhusmodkrigogterror