Hør om Kurdistan, Kobane og kvindegruppe i Gaza
Hør om Kurdistan, Kobane og kvindegruppe i Gaza
Antiimperialistisk møderække i Solidaritetshuset i København. Første møde: Kurdistan og nationernes ret til selvbestemmelse.
Internationalt Forums nydannede Butiksgruppe opstarter en antiimperialistisk møderække i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41 i København.
Fredag den 23. januar klokken 17-19 er emnet: Kurdistan og nationernes ret til selvbestemmelse.
Kurderne kæmper i Irak, Syrien, Tyrkiet og Iran. Hvordan forholder revolutionære marxister i de undertrykkende nationer sig til det nationale spørgsmål, historisk og aktuelt?
Oplæg ved Jette Kromann, medlem af Enhedslisten, SAP og IF, men taler her på egne vegne. Efter Jette Kromanns oplæg vil der være spørgsmål og debat.
Palæstinensisk øl, kaffe, te og kage sælges til solidaritetspriser.
"I januar og februar samler vi ind til kvindegruppen PDWSA i Gaza, der arbejder med rehabilitering af palæstinensiske kvinder, der har været i israelsk fængsel," skriver arrangørerne.
Næste møde i rækken, fredag den 30. januar klokken 17-19, har overskriften: Venstrefløjen og kampen om Kobane. Her vil Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten præsentere deres analyse af konflikten.