18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hør om Thailands tekstilindustri

Offentligt møde

Hør om Thailands tekstilindustri

Mød thailandske Jittra Cotshadet i Aalborg på mandag.

03 nov 2014

På mandag klokken 16 hos 3F Aalborg, Hadsundvej 184 i Aalborg, kan du møde thailandske Jittra Cotshadet, som besøger Danmark fra den 3. til 22. november.

Jittra er koordinator for Try Arm kooperativet i Bangkok. Try Arm er startet i 2010 af en gruppe af de knap 2000 tekstilsyersker, der syede for det internationale undertøjsfirma Triumph. De mange syersker blev fyret af Triumph, fordi de var medlem af en fagforening. Try Arm er startet som protest – og som et alternativ til tøjbranchens udnyttelse af syerskerne.

Jittra besøger Danmark for at fortælle sin historie. En historie om at kæmpe for bedre forhold, om hvor langt man kan nå, hvis man arbejder sammen, om dødstruslerne, om kampen for demokrati og om produktion som protestform.

Mødet arrangeres af Internationalt Forum Aalborg i samarbejde med Clean Clothes Campaign, som er et større internationalt netværk af i alt 300 solidaritets-, kvinde-, forbruger- og faglige organisationer. Hovedkontoret ligger i Amsterdam, hvor Clean Clothes Campaign har eksisteret siden 1989.

 Der er gratis entre til mødet.

>> LÆS MERE HER.