Hvad gør vi ved TTIP?
Hvad gør vi ved TTIP?
Alle interesserede er velkomne til aktivmøde i Valby om handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA.
Der er masser af gode grunde til at være bekymret over handels- og investeringsaftalen TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) mellem EU og USA.
Det mener TTIP Netværket, som skriver:
"Regler for fødevarer, kemikalier, uddannelse, sundhed og selv faglige rettigheder er i spil. Og med forslaget om at give amerikanske virksomheder mulighed for at angribe love og regler ved internationale særdomstole bliver TTIP decideret udemokratisk."
TTIP Netværket består af en række organisationer og enkeltpersoner, der arbejder kritisk med TTIP, blandt andre Afrika Kontakt, NOAH, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Oplysningsforbundet May Day og Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere.
TTIP Netværket inviterer alle, som er interesserede i at gå aktivt ind i arbejdet mod TTIP, til aktivmøde i Valby, lørdag den 24. januar klokken 13-18 hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle Allé 26, 2. sal.
Her får du en hurtig rundtur i TTIP og hører oplæg om: ”Særrettigheder til virksomheder – penge over demokrati". ”Ræs mod bunden med bureaukratiske midler" og: ”Myten om arbejdspladser".
På mødet vises en række korte kampagnefilm mod TTIP.
Endelig går deltagerne i workshops for at diskutere konkrete aktiviteter til, hvordan TTIP kan blive sat på dagsordenen i Danmark, blandt andet i forbindelse med folketingsvalget.
>> TILMELDING