15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad sker der i Cuba lige nu + Cubas valgsystem

Debatmøder

Hvad sker der i Cuba lige nu + Cubas valgsystem

Er Cuba på vej væk fra socialisme? Spørgsmålet bliver stillet, besvaret og debatteret på et offentligt møde hos Dansk-Cubansk Forening i Valby. Ekstra: Henrik Thejl giver på 30 minutter en systematisk gennemgang af valgsystemet i Cuba. (Det som udgik den 8. september på grund af tidnød.)

Har de noget at være glade over i Cuba? Har de demokrati, har de socialisme, har de ligestilling, og hvad mener ungdommen om revolution og socialisme? Der er dømt debat om Cuba, der går til benet. Kom og vær med, inviterer Dansk-Cubansk Forening.
FOTO: Ismael Francisco/Prensa Latina
1 af 1
22 sep 2014

"Hvad rager Cuba os – og hvad sker der i Cuba lige nu?" Det er den pågående overskrift på fire offentlige debatmøder, som Dansk-Cubansk Forening inviterer til. "Kom og stil de flabede spørgsmål", opfordrer foreningen.

"Kom og stil de flabede spørgsmål", opfordrer foreningen.

Mandag den 22. september lyder spørgsmålet: "Er Cuba på vej væk fra socialismen?" Denne aften er det foreningens formand Sven-Erik Simonsen, der leverer oplægget.

Derudover vil Henrik Thejl give en systematisk gennemgang af valgsystemet i Cuba – fra valg udskrives, til det er gennemført. En 30 minutters gennemgang, der udgik på cafeaftenen den 8. september på grund af tidnød.

Fredag den 28. november vil to herboende cubanere levere oplæg til en debat om: "Hvordan går det med ligestillingen i Cuba?" Oplægholderne er America Labrador og Pablo Sosa Navarro.

26. januar 2015 afholdes det sidste af de fire debatmødet, og her er temaet: "Hvordan forholder Cubas unge sig til revolutionen?"

Alle møder starter klokken 19 og foregår i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby.