30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad sker der med finansloven?

Offentligt debatmøde

Hvad sker der med finansloven?

Sætter regeringen sit bagland over styr?

To nye SF-ministre blev præsenteret i oktober. Fra venstre: Annette Vilhelmsen, statsminister Helle Thorning-Schmidt og Holger K. Nielsen. Hvilken betydning får det?
FOTO: Aage Christensen
1 af 1
08 nov 2012

Sætter regeringen sit bagland over styr og laver forlig med Venstre - eller finder den en løsning med Enhedslisten?

Det er temaet for et offentligt debatmøde i 3F Frederiksborg, Milnersvej 41 d i Hillerød, torsdag den 8. november klokken 19.

Politikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er inviteret til at give oplæg og diskutere med vælgerne - og få inspiration med hjem til forhandlingerne.

- Det er en nervepirrende situation. Er der en redning for vores syge og arbejdsløse kammerater, eller gennemføres dagpengenedskæringerne? Det er det vigtigste for os i 3F. Men det er også meget interessant, hvad en finanslov vil gøre for at sætte gang i beskæftigelsen. Det bedste er jo, hvis folk kommer i arbejde og kan klare sig selv, siger Tue Tortzen, formand for 3F Frederiksborg.

Han understreger, at mødet er åbent for alle:

- De fleste har et familiemedlem eller en nabo, som er truet af dagpengereglerne. Og de fleste danskere er tilhængere af et godt socialt sikkerhedsnet. Så alle er velkomne.