Hvad stiller vi op mod social dumping?
Hvad stiller vi op mod social dumping?
Debat med Kasper Palm, faglig sekretær i Dansk Metal, og John Ekebjærg-Jakobsen, Byggefagenes Samvirke, hos Dansk Elforbunds Københavnsafdeling, Tikøbgade 9.
Mandag den 23. oktober klokken 16 til 18 i Tikøbgade 9 i København er der debatmøde med Kasper Palm, faglig sekretær i Dansk Metal, og John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Byggefagenes Samvirke og Stilladsklubben.
Er østarbejdere en trussel mod eller en udfordring for fagbevægelsen?
Kasper Palm har i et debatindlæg i netmagasinet Piopio.dk givet udtryk for sin egen opfattelse af, at blandt andre 3F kører skræmmekampagne mod udenlandske arbejdere i Danmark. Det nytter ikke noget at lægge disse kolleger for had, påpeger han.
Det gør vi heller ikke, lyder det fra byggefagenes formand, John Ekebjærg-Jakobsen. Dagligt oplever han social dumping på byggepladserne. Vi hetzer ikke kollegerne, men slås for vores overenskomster og for at få organiseret de tilrejsende arbejdere, mener han.
Deltag i debatten – den er vigtig for os alle. Ikke mindst om mål og midler til at sikre den danske model og den faglige organisering, opfordrer arrangørerne, Byggefagenes Samvirke.